Du kan være med til at sikre, at vi igen får ET HOTEL i Juelsminde


Vil du være med til at sikre, at vi igen får et hotel i Juelsminde?
Den gamle færgegård i Juelsminde har i lang tid stået tom, og byen har været uden hotel i næsten 5 år. Det kan du være med til at ændre på!

En lokal arbejdsgruppe har igennem en lang periode arbejdet med forskellige løsningsmodeller, som igen kan bringe hotellet i drift. Og med arbejdsgruppens stiftelse af selskabet Færgegården Juelsminde ApS, er vejen banet for, at vi igen kan få et hotel i Juelsminde.

Denne hjemmeside er skabt for at informere alle interesserede borgere og virksomheder om, hvordan Færgegården Juelsminde ApS og hotelvirksomheden Danske Hoteller A/S vil skaffe den nødvendige kapital til at købe, renovere og genåbne hotellet.

Alle kan være med, og man kan vælge mellem tre modeller;
• aktionær i Danske Hoteller A/S
• sponsor for projektet
• køb af folkeanparter

Vi håber, at rigtig mange vil være med til at sikre, at vi igen får et hotel i Juelsminde!

God læselyst.

Færgegården Juelsminde Aps
 
i samarbejde med